tirsdag, oktober 04, 2011

Aftensmad - Paleo style

 Lynstegte vannamei rejer med masse grøntsager. 
Avocado, cocktail tomater og hjemmelavet hummus.

Farseret porre med grøntsager og hjemmelavet hummus.
 
Musakka med aubergine og æg. Friske grøntsager og mango

Wok ret med svinekød, grøntsager og kokosmælk. 
Rødkålssalat med nødder og rosiner

Kyllingesalat med massere friske grøntsager, mango og ristede pinjekerner


Når folk høre om mit lille Paleo eventyr er det første de siger "jamen hvad må du så spise?"
Jeg syntes jo at jeg må spise alt muligt godt. Her er lidt forskellige forslag til aftensmad.

søndag, september 18, 2011

Paleo slik

Noget af det jeg får det sværest ved - er at undvære min sukker... Jeg ved jeg ikke har godt at den men mmmm den smager godt :)

Med inspiration i "Køkkenrevolution i høje hæle" har jeg lavet en lille Paleo treat!
Kan love jer for at jeg nød den fredag aften.

Mandler

Dadler uden sten

 Vaniliekorn, lakridsrodspulver, kardemomme

Bland det hele med lidt kokos og evt. lidt mandelmælk hvis massen er for tør. Rul det hele til kugler og drys med kokos. MUMS!!

Paleo brød

Noget af det som man skal undvære i en Paleo kost er brød.

Igen inspireret af Evas side har jeg lavet form for brød.
Min dej består af 3-4 gulerødder og en kvart squash blendet til mos med lidt vand. Blendet  hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø og græskarkerner. Derudover er der en portion mandelpulp, bagepulver uden mel og gluten, tidselolie og salt.

Jeg blander hele massen sammen og fordeler den på en bradepande. Sæt pladen i ovnen og bag den ved ca. 180 grader til den er brun i kanterne.

Velbekomme!

Morgenmuffins

Jeg har fundet en fantastisk blog madEVAlution. Det er sundhedsnørd og madøre Eva Torgersen som skriver om sund Paleo mad og andre spændende ting inde for træning og sundhed.

I dag satte jeg mig for at teste et par opskrifter fra hendes side.
Den første morgenmuffins. I en Paleo kost spiser man ikke havregryn med mælk på. Det skulle jeg lige vende mig til. Men en af de ting man gerne må spise er æg. For at spare tid i hverdagen kan man lave disse fantastiske muffins.


Kom en skive bacon i hver muffinform. Sæt dem i ovnen i ca 10-15 min ved 200 grader.

 Jeg har valgt at komme spinat, gul peberfrugt, salt og peber i mine muffins.

 Pisk æggene god (ca. 1 æg pr. form) og bland det i grøntsagerne

Bag muffinsene i ovnen ved ca. 180 grader.

Så har du et lækkert nemt supplement til morgenmaden.

Paleo kost

Jeg er startet på et lille nyt projekt. Jeg er begyndt at spise efter Paleo princippet også kaldet stenalderkost.

Paleo er kort for Paleolithic, som er betegnelsen for den periode vores forfædre var jægere og samlere. De spiste primært kød, fisk og æg fra dyr de selv fangede og sæsonprægede grøntsager, frugt, bær og nødder som de samlede. En Paleo diæt er ikke en kur men en livsstil, hvor man spiser efter de samme principper som dengang, tilpasset vores moderne samfund. Argumentet er at vores fysiologi og DNA stort set ikke har ændret sig siden vi var stenaldermennesker, og derfor stadig fungerer mest optimalt på en kost UDEN sukker, forarbejdet mad, kornprodukter og mejeriprodukter. Vores kroppe er designet til at indtage en kost bestående af naturlige, uforarbejdede fødevarer, og vores fysiologi og fordøjelsessystem er slet ikke udviklet til at kunne klare den raffinerede “mad”, der bliver spist i vores moderne samfund.

Jeg har i mange år haft problemer med min mave. Efter et utal af undersøgelser er jeg blevet stillet tilfreds med diagnosen irritabel tyktarm. Det betyder at der er ting jeg ikke kan spise. Hvis jeg er den mindste smule stresset går det direkte i maven. Derfor prøver jeg fra tid til anden nogle forskellige mad teorier. Det hjælper selvfølgeligt at jeg elsker at lave mad.

Nu har jeg så været på Paleo kost i en uge og kan allerede mærke små forbedringer.
- er mæt i længere tid
- har ingen voldsomme udsving i blodsukkeret
- er mindre træt
- er mindre oppustet

Jeg er i gang med en masse eksperimenter omkring hvad man kan lave inden for Paleo og i får selvfølgelig lov at følge med.

søndag, september 04, 2011

Loppefund

Startede søndagen med at spise brunch i solen, med en rigtig god veninde, på Carlton på Halmtorvet. Det er med at nyde de sidste chancer for at sidde ude i solen. Efter brunchen smuttede vi en tur på loppemarked på Dannys Plads. Som altid en fantastisk stemning. Og her er hvad jeg kom hjem med. Tre små kort lavet med blæk og akvarel, et smykketræ, et køkkenur og så et gammelt facade bogstav med lys i. Skal lige være lidt handy og ha' sat et nyt stik på bogstavet, men er ret godt tilfreds og glæder mig til at se det hele finde sin plads. Fortsat god søndag.

onsdag, august 03, 2011

Dejlige Danmark








 


Måtte jo hjem fra Grækenland på et tidspunkt. Skulle hjem til den fantastiske Take That koncert - :( Desværre gik det jo ret meget i vasken! Heldigvis var der en uge tilbage af ferien og den blev brugt i det fantastiske danske sommerland. Her er lidt stemningsbilleder fra min lille road-trip med en rigtig god veninde.

Tilbage fra sommerferien










Så er hverdagen tilbage igen. Bliver dog lige nødt til at vise jer et par billeder fra denne sommers rejsemål. Grækenland. Nærmere bestemt Athen, Naxos og Mykonos. Var afsted alene i 10 dage på en lille ø-hops tur. Og det var FANTASTISK!!!

mandag, juni 13, 2011

Lidt flere pinsesysler

 
Så blev den endelig færdig! Er selv ret stolt af resultatet. I kan se opskriften her

 
Og nu symaskinen var fremme så kunne jeg jo lige lave en lille ekstragave til bonus niecen som lige er startet i vuggestue. Perfekt til et par ekstra sko eller måske dagens frugt.


Pinsesysler

Før

Efter

Jeg har brugt pinsen på at forny køkkenet. Har malet det i en mørk petroleum farve. Må indrømme at jeg lige til at starte med syntes at den var alt for mørk. Men skal vist bare lige vende mig til at alt ikke er helt lyst længere. Har fundet en super flot plakat som jeg skal ha op. Skal nok sørge for at vise den frem når den kommer op. Hvad syntes i?

mandag, juni 06, 2011

Lækre knækbrød


1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl havregryn
3 1/2 dl mel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 dl. vand
1 1/4 dl olie

Alt røres sammen
Dejen deles i 3 ( er klisteret) rulles ud mellem 2 stk. bagepapir - så tyndt som muligt. Det fylder hele pladen hver gang. Skæres til med pizza hjul.
Bages ved 180 grader i 12- 13 min - til de er lysebrune.
Der kan evt. drysses med ost ud over dejen og evt. krydderurter inden den skæres
God fornøjelse!

Instagram app til Iphone



 
Har fundet en super cool foto app til min iphone. Instagram - her kan du tage billeder og derefter efterfølgende ligge nogle rigtig fede filtre ind over. Her er lidt eksempler. 

onsdag, april 20, 2011

DIY - en skøn fødselsdagsgave til min 1-årige bonus niece


Se opskriften på de fantastiske små dyr her

En af de næste ting på ønskesedlen


Har set denne lækre støvle fra Cashott hos Skoringen.

tirsdag, april 12, 2011

DIY - skal helt sikkert i gang med dem her...


Dem her skal jeg helt sikkert i gang med. Er der nogen der ved hvor man kan få den type lim til at glassere papir. Se hvordan man gør her

Kom nu sommer....!!!

 

Hvad skete der lige med vejret? Havde besøg fra Jylland i weekenden. Tiden blev brugt rundt omkring i Kbh. på små caféer og ude i det skønne solskin. Hungre efter at sætte de store støvler og varme striktrøjer op på loftet. Faldt over denne søde sommerkjole hos H&M - og så til 149.- Den må jeg vist eje.

Mit nye Triwa ur


Mit nye lækre ur fra Triwa. At jeg fik det til halv pris gennem Downtown skal jeg bestemt ikke klage over. Det er super fedt og vejer næsten ingenting.

fredag, marts 18, 2011

Chatroulette Love Song

Her kan vi snakke god viral effekt!

onsdag, februar 09, 2011

Black Swan

Bliver nødt til at dele denne trailer med jer. Var i biografen i går - og hvilken oplevelse!! Darren Aronofsky psykologiske thriller med Natalie Portman i hovedrollen var fuldstændig fantastisk. Var fra første øjeblik bjergtaget af Portman i rollen som balletdanserinden Nina, og hun yder en superintens kraft- og pragtpræstation, der er vildt imponerende. Måtte flere gange tage mig selv i at holde vejret! Man bliver fuldstændig revet med. Måtte se mig selv i spejlet, en ekstra gang da jeg kom hjem. Se den - du vil ikke fortryde det!

lørdag, februar 05, 2011

Nyt accessories igen igen

Så er jeg hoppet på ugle bølgen. Fandt en halskæde med en simpel men lidt rå udgave at det lille nattedyr. Derudover fandt jeg denne lækre halskæde med træperler et godt match til en let lys sommerkjole. To køb jeg nok skal få brugt.