søndag, september 18, 2011

Paleo slik

Noget af det jeg får det sværest ved - er at undvære min sukker... Jeg ved jeg ikke har godt at den men mmmm den smager godt :)

Med inspiration i "Køkkenrevolution i høje hæle" har jeg lavet en lille Paleo treat!
Kan love jer for at jeg nød den fredag aften.

Mandler

Dadler uden sten

 Vaniliekorn, lakridsrodspulver, kardemomme

Bland det hele med lidt kokos og evt. lidt mandelmælk hvis massen er for tør. Rul det hele til kugler og drys med kokos. MUMS!!

Paleo brød

Noget af det som man skal undvære i en Paleo kost er brød.

Igen inspireret af Evas side har jeg lavet form for brød.
Min dej består af 3-4 gulerødder og en kvart squash blendet til mos med lidt vand. Blendet  hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø og græskarkerner. Derudover er der en portion mandelpulp, bagepulver uden mel og gluten, tidselolie og salt.

Jeg blander hele massen sammen og fordeler den på en bradepande. Sæt pladen i ovnen og bag den ved ca. 180 grader til den er brun i kanterne.

Velbekomme!

Morgenmuffins

Jeg har fundet en fantastisk blog madEVAlution. Det er sundhedsnørd og madøre Eva Torgersen som skriver om sund Paleo mad og andre spændende ting inde for træning og sundhed.

I dag satte jeg mig for at teste et par opskrifter fra hendes side.
Den første morgenmuffins. I en Paleo kost spiser man ikke havregryn med mælk på. Det skulle jeg lige vende mig til. Men en af de ting man gerne må spise er æg. For at spare tid i hverdagen kan man lave disse fantastiske muffins.


Kom en skive bacon i hver muffinform. Sæt dem i ovnen i ca 10-15 min ved 200 grader.

 Jeg har valgt at komme spinat, gul peberfrugt, salt og peber i mine muffins.

 Pisk æggene god (ca. 1 æg pr. form) og bland det i grøntsagerne

Bag muffinsene i ovnen ved ca. 180 grader.

Så har du et lækkert nemt supplement til morgenmaden.

Paleo kost

Jeg er startet på et lille nyt projekt. Jeg er begyndt at spise efter Paleo princippet også kaldet stenalderkost.

Paleo er kort for Paleolithic, som er betegnelsen for den periode vores forfædre var jægere og samlere. De spiste primært kød, fisk og æg fra dyr de selv fangede og sæsonprægede grøntsager, frugt, bær og nødder som de samlede. En Paleo diæt er ikke en kur men en livsstil, hvor man spiser efter de samme principper som dengang, tilpasset vores moderne samfund. Argumentet er at vores fysiologi og DNA stort set ikke har ændret sig siden vi var stenaldermennesker, og derfor stadig fungerer mest optimalt på en kost UDEN sukker, forarbejdet mad, kornprodukter og mejeriprodukter. Vores kroppe er designet til at indtage en kost bestående af naturlige, uforarbejdede fødevarer, og vores fysiologi og fordøjelsessystem er slet ikke udviklet til at kunne klare den raffinerede “mad”, der bliver spist i vores moderne samfund.

Jeg har i mange år haft problemer med min mave. Efter et utal af undersøgelser er jeg blevet stillet tilfreds med diagnosen irritabel tyktarm. Det betyder at der er ting jeg ikke kan spise. Hvis jeg er den mindste smule stresset går det direkte i maven. Derfor prøver jeg fra tid til anden nogle forskellige mad teorier. Det hjælper selvfølgeligt at jeg elsker at lave mad.

Nu har jeg så været på Paleo kost i en uge og kan allerede mærke små forbedringer.
- er mæt i længere tid
- har ingen voldsomme udsving i blodsukkeret
- er mindre træt
- er mindre oppustet

Jeg er i gang med en masse eksperimenter omkring hvad man kan lave inden for Paleo og i får selvfølgelig lov at følge med.

søndag, september 04, 2011

Loppefund

Startede søndagen med at spise brunch i solen, med en rigtig god veninde, på Carlton på Halmtorvet. Det er med at nyde de sidste chancer for at sidde ude i solen. Efter brunchen smuttede vi en tur på loppemarked på Dannys Plads. Som altid en fantastisk stemning. Og her er hvad jeg kom hjem med. Tre små kort lavet med blæk og akvarel, et smykketræ, et køkkenur og så et gammelt facade bogstav med lys i. Skal lige være lidt handy og ha' sat et nyt stik på bogstavet, men er ret godt tilfreds og glæder mig til at se det hele finde sin plads. Fortsat god søndag.